Sidevisninger i alt

mandag den 1. august 2011

Mælkedrenge stribet jakke til mindstesønnen


Det er egentligt længe siden, jakken her blev til, men jeg har bare aldrig fået den vist, og synes, den er for skøn til at blive overset. Og når der nu ellers er meget stille for tiden - både på bloggen og på den kreative side - ja så må man jo ty til gamle kreationer. Men her er den i hvert fald. Mælkedrengestriber og fedt retro-foer. Lynlåsen fik jeg købt for lang, så den går lidt op i hætten. Det betyder egentligt bare, at hætten sidder lidt mere til, når den er oppe, men det havde selvfølgelig være pænere, hvis det havde passet. Men ærligt talt så gider jeg ikke skifte den :-)

Min lille store søn

Ja, så kom dagen, hvor Jeppe startede i SFO. Jeg havde en eller anden forventning om, hvordan det ville blive. Jeppe er en forsigtig dreng og skal gerne se nye ting lidt an, inden han kaster sig ud i dem. Så jeg regnede med at skulle blive der med ham et stykke tid den første dag, læse en bog for ham og måske spille et spil. Men nej! Det viste sig, at Jeppe nok er noget mere klar på SFO og skole, end jeg er. Jeg synes jo, det er en kæmpe verden, og min lille søn kan jo slet ikke finde ud af at klare sig selv. Jeg mener, der er jo ikke nogen, der siger, at han skal tage jakke på, når det er koldt eller sørger for, at han får noget at spise. Og det er han da alt for lille til at klare selv. Eller er han?
I hvert fald tog han SFO'en med storm. Krydsede sig ind og gik hen til dem, han kendte, Jeg var der måske i fem minnutter, før han så op på mig og sagde: "Farvel mor. Kan du have en god dag?" Ja, der blev man lige hægtet af. Så jeg måtte gå derfra, småmivsende - men bestemt også meget stolt af min lille dreng, som pludselig er blevet stor...