Sidevisninger i alt

onsdag den 22. juni 2011

Føler mig frustreret, vred og ked af det

Har tit tænkt over, hvordan dette ville være, og hvordan jeg ville reagere. Jeg havde egentligt ikke forventet, at det ville påvirke mig synderligt meget, da jeg ikke er den mest blog-aktive, men for dælen, hvor er jeg bare vred, frustreret og ikke mindst ked af det.
Min blog titel er jeg faktisk ret glad for. Den er personlig, betyder noget for mig og beskriver meget kort og præcist mit sind. Når nogle så direkte kopierer den, rammer det faktisk ret hårdt.
Jeg har netop oplevet, at en af mine faste læsere (eller det var hun indtil idag, hvor hun har afmeldt sig) har brugt min blog titel som titel på et indlæg.
Jeg ved, det er en relativt lille ting i forhold til noget af det, andre har oplevet, men det påvirker mig altså. Overvejede at lade det ligge, men gjorde til sidst blogejeren opmærksom på det - det kunne jo være en smutter. Desværre lader det ikke til at være tilfældet, der er ingen forståelse at hente. Hun påstår at have brugt udtrykket, siden hun var teenager, og det skal jeg ikke afvise. Men i blog sammenhæng har jeg ikke set andre bruge udtrykket og betragter det som mit.
Øv, jeg er så bitter lige nu...