Sidevisninger i alt

søndag den 21. oktober 2012

Elefanter

Magne har fået nye bukser. De er syet med lommer i det originale stof med de fine elefanter. De er så meget finere end de nyoptrykte, hvis du spørger mig, og heldigvis har jeg stadig noget af det originale i flere farver liggende, så der kan komme flere elefantbukser i skabet. Men der skal spares på det, for det er godt nok ikke til at opdrive længere.

lørdag den 15. september 2012

Nye bukser til Mindstemanden

Så er der nye bukser til Magne. Gul velour med brun rib og kløver i brunt strygestof.

tirsdag den 11. september 2012

Fin giveaway

Ja, jeg vil i hvert fald gerne vinde. Vil du også? Så kig her.

onsdag den 5. september 2012

Miniblogging

Der er meget stille her på bloggen for tiden. Det er ikke, fordi der ikke sker noget, der skyldes udelukkende, at jeg har travlt travlt travlt.
Jeg er fået i gang med projekt "bliv sund og tab gerne nogle kilo", og det betyder, at mange af mine aftener går med træning, træning og træning.
Når jeg kommer hjem, rammer jeg sofaen og kommer ikke derfra igen. Og computeren står altså heeelt oppe ovenpå ;) Dette skulle dog gerne snart ændre sig, da jeg meget snart får nyt lækkert legetøj i form af en MacBook.
Indtil da miniblogger jeg en hel masse på Instagram- det kan nemlig gøres fra sofaen ;)
Hvis I har lyst til at følge mig, finder I mig under brugernavnet "farveladeballade". Billederne, I kan se her, er alle fra Instagram.

mandag den 20. august 2012

Giveaway

Tjek lige denne alt for lækre giveaway hos Mimis Ego. Den vil jeg dælme gerne vinde. Og så har jeg lige opdaget den skønne blog, som bestemt er et besøg værd. Kig forbi.



fredag den 20. juli 2012

Sommerprojekt

Så er sommerens projekt søsat. Fine patchwork sekskanter af nogle af de skønneste stoffer. Planen er, at de skal blive til et nyt betræk til min klaverbænk.
Jeg elsker disse hyggeprojekter, som er så dejligt nemme at gå til og fra, og som jeg kan sidde med i sofaen og på terrassen (hvis vejret ellers var til det).

torsdag den 19. juli 2012

Totalt yndlings giveaway

Skynd dig at klikke her, hvis du som jeg er helt vild med de skønne elefanter. Line med bloggen Xo Ein Ding udlodder denne skønne giveaway. Håber, den bliver min...

søndag den 15. juli 2012

Ny vase og smukke markblomster

I går var jeg på shopping med en god veninde. Det var balsam for sjælen, kan jeg sige jer. Brunch på Oksen i Horsens, som er det bedste sted at spise brunch - prøv det, hvis I er i nærheden.
Jeg fik købt en masse nødvendigt og en smule knapt så nødvendigt. Jeg gav mig selv en smuk Casalinga vase. Jeg har været forelsket så længe, så nu skulle det være. Nøj, hvor var det svært at vælge. Det tog mig meget lang tid, men til sidst faldt valget på denne skønne lyslilla vase, som passer perfekt til mit nye pastel-look.
Og når man får sådan en skønhed indenfor sine mure, skal den selvfølgelig også fyldes med noget skønt. Så Lucca og jeg hoppede ind i bilen og kørte ud i det blå for at samle smukke blomster i vejkanten. Elsker det tilfældige look - og selvfølgelig det, at de er gratis :)

fredag den 13. juli 2012

Verdens heldigste kvinde

Jeg sidder her - fredag d.13. - og føler mig heldig, heldig, HELDIG! Som I måske kan huske, blev Jeppe indlagt med en urinvejsinfektion. Antibiotikaen, som han fik i drop, hjalp ikke. Han blev scannet, og de fandt ud af, at han havde to plamager af betændelse i den ene nyre. Der skulle så lægges et dræn for at tømme nyren, og da de lagde det, fandt de nogle celler, som så mistænkelige ud. De tog en biopsi, og i fredags fik vi at vide, at cellerne kunne være ondartede og indeholde kræft. Vi ville få svar hurtigst muligt, men der kunne gå op til en uge, da det tager tid at undersøge cellerne.
Vi har haft den hårdeste uge, man kan forestille sig. At få at vide, at ens barn måske er meget alvorligt syg er det værste, man kan forestille sig. Man tror, det kun sker på naboen, men pludselig står man med begge ben midt i det.
Vi har forsøgt at holde os oppe for børnenes skyld, men det har dælme været svært.
Men så i onsdags fik vi beskeden. Cellerne er godartede, og Jeppe er rask. Det var bare en reaktion på den betændelse, han havde - som han i øvrigt også er helt ovre igen.
Behøver jeg sige, at der faldt en kæmpe sten fra vores hjerter? Vi dansede rundt i den største lykkerus. Vores elskede søn er rask!!!!
Man finder pludselig ud af, hvor dejligt et liv, man faktisk har. Jeg vil gøre mit bedste for aldrig at glemme det.

Billedet er taget her til aften - smukt, som alt andet i mine øjne lige nu...

onsdag den 4. juli 2012

Skøn boys month giveaway fra Avesjov

Uh, den vil jeg gerne vinde. Kig her, hvis du også kunne tænke dig at vinde et par skønne knickers...