Desværre har jeg kun selv en lille rest tilbage, som slet ikke er nok. Så er der en af jer derude, der har nok til at sælge mig et stykke? Det kunne alternativt være et af de andre Graziela æble prints, men dette er favoritten.
Sidevisninger i alt
torsdag den 17. marts 2011
Søger Graziela
mandag den 14. marts 2011
Se, hvad der dumpede ind af døren i dag
søndag den 13. marts 2011
Forårsfornemmelser og bule i panden - min weekend i billeder
Det, jeg syr, er som regel meget retro og gerne i gul, lilla, brun, orange og grøn. Der plejer også at være større kontraster i farvevalget til mine ting, men jeg må åbenbart være blevet ramt af et anfald af forårsfornemmelser - i hvert fald kom denne rundskårne nederdel i tyrkis og lyselilla pastelfarver til Verden i weekenden. Lucca elsker strut-effekten :-)
Pyntet med et lyselilla hæklet hjerte - opskriften er selvfølgelig taget herfra
Og så fik Lucca Verdens største bule i panden - i hvert fald hvis man spørger moren. Uha, hvor hun græd - og mit hjerte sad helt oppe i halsen. Og lidt dårlig samvittighed kunne jeg ikke lade være med at få - uheldet skete nemlig, da strut-effekten på nederdelen skulle tjekkes. Min lille guldklump faldt og slog panden lige ned i kanten på sofabordet :-(
Så blev det søndag. Og dermed familiehygge i haven. Der er blevet ryddet op og leget til den helt store guldmedalje - og Magne fik sin første gyngetur. Og så tog vi hul på en hyggelig familietradition. Hele foråret og sommeren igennem bliver frokosten som regel indtaget på denne måde - et fad med lækre rugbrødsmadder serveret ved havebordet. Ungerne elsker det!
Håber I andre har haft en lige så skøn weekend som mig...
tirsdag den 8. marts 2011
Kvindernes kampdag
mandag den 7. marts 2011
Så skal spændingen udløses - vinderen er...
Joan med bloggen Wooz
Send en mail til fensmarkditte@hotmail.com med din adresse, så sender jeg de skønne ting til dig :-)
Og til I andre. Tusind tak, fordi I havde lyst til at deltage. Jeg håber, I har lyst til at blive hængende og se, hvad der sker her på bloggen - det er nu engang sjovere at blogge, hvis der er nogle, der læser :-)
Godnat herfra...
De seneste loppefund
søndag den 6. marts 2011
Så er det ved at være sidste chance...
Vinderen trækkes imorgen aften mandag d.7.marts kl. 22.00
Min egen lille frække trold
Så blev Lucca også klar til fastelavn. Og hun er blevet forvandlet til den sødeste og frækkeste lille trold. Det passer bare så godt til hendes personlighed, og idéen kunne sælges, hvis jeg lovede, at trolden måtte få nederdel og ikke bukser på :-) Men tror nu ikke, den går næste år - nu opdagede hun jo alle de lyserøde prinsessekjoler. Men man kan jo håbe, at hun har glemt alt om det til næste år... (jeg tvivler!)
Slået til tønde blev er ikke gjort meget - i stedet blev der hygget hos far og leget med bedsteveninden. Men det er jo også ligegyldigt, så længe de hygger sig...
Do or do not, there is no try...
Ja, Jeppe bedyrede jo, at det skulle være Starwars i år. Og ikke bare en eller anden almindelig menneske-kriger, nej han skulle selvfølgelig være Master Yoda. Så jeg måtte igang med at kreere nogle grønne øre og en kåbe. Kønt er det nok ikke, men det er Master Yoda, og Jeppe er lykkelig. Det største problem har faktisk været at få fat i noget grøn ansigtsmaling. Det var jo meningen, at han skulle være grøn i hovedet og have en masse rynker. Det kan godt fås på nettet, men jeg var jo alt for sent ude til at kunne nå at få det sendt - troede da bare, at man kunne få den slags alle steder. Men lidt farve fik han da, bare ikke grøn ;-)
fredag den 4. marts 2011
Giveaway hos Kirkesjov
Krymmel
Chokolade cupcakes med hvid chokolade ganache. Opskrift på ganache fundet her: www.blogger.com/2011/02/cupcakes.html Mine kager er dog intet i sammenligning. De flød ud over alle breder, og ganachen er slet ikke fint fordelt. Men hallo, det er mit første forsøg, og øvelse gør vel mester?
Krymmel børnetøj. Billede lånt fra http://www.krymmel.com/
Fund hos svigermor
tirsdag den 1. marts 2011
Bedste veninder
Er min datter ikke heldig at have sådan en god veninde? Og at Emilie bor lige ovre på den anden side af gaden, gør jo bare det hele endnu bedre. De to piger er nærmest vokset op sammen. De var i mødregruppe sammen og har gået i vuggestue sammen indtil for nylig, hvor Emilie started i børnehave. Og hvilken sorg! Lucca savner sin bedste veninde noget så frygteligt. Men så kan de jo heldigvis ses om eftermiddagen, og om en måned bliver de genforenet, da Lucca starter i børnehave. Så alt skal nok ende godt :-)