Sidevisninger i alt

tirsdag den 23. august 2011

Tjek lige denne helt vilde giveaway

Gør dig selv en tjeneste og følg dette link. Michelle udlodder den vildeste giveaway med 100 (ja du læste rigtigt!!) stykker af det fedeste stof. Jeg krydser i hvert fald alt, hvad krydses kan, for at det bliver mig, der løber af med den fede præmie.


mandag den 8. august 2011

Loppefund og opfølgning på jobsituation

Jeg har været på kræmmermarked. I forbindelse med den årlige byfest i Odder, bliver hele den ene ende af byen hvert år spæret af og forvandlet til et KÆMPE kræmmermarked. Det er så skønt så skønt, og jeg har hvert år fundet de fedeste ting. Desværre synes jeg i år, at priserne var alt for høje. Man kan godt mærke, at de ting, jeg går efter, er meget efterspurgte efterhånden og derfor noget dyre. Så meget måtte jeg desværre lade ligge. Men lidt stof blev det til samt et lerbagefad, lidt legetøj og to magnet kuppel lamper i den skønneste orange farve. Tror nu, jeg hælder til at give dem en omgang maling. De skal bruges som sengelamper.
Junior betræk med Bamse og Kylling. Sig til, hvis du er interesseret, kan sagtens undvære et stykke, og bytter eller sælger gerne.
Endnu et junioebetræk med sødt børnemotiv. Bytter eller sælger også gerne noget af det.
Pudebetræk (bæk og bølge) med børnemotiv. Byttes eller sælges gerne.
Det fineste lille hæklede stykke. Aner ikke, hvad jeg skal bruge det til, men fint er det. Hvad bruger I andre den slags til? Dukken drukner jo snart i små hæklede tæpper.
Det fineste retro håndklæde med bamsemotiv.
Og så til jobsituationen. Jeg fik ikke jobbet. Det er jo ærgerligt, men er egentligt også lidt lettet, for jeg havde en rigtig dårlig mavefornemmelse med stedet, allerede fra da jeg trådte ind. Så i bund og grund er det nok godt nok, selvom det er surt at være arbejdsløs. Nu venter der et jobsøgningskursus i stedet, ikke just fantastisk. Og jobs er der nærmest ingen af, men jeg søger, hvad der er og håber på meget snart at kunne vinke farvel til dagpengeland.

torsdag den 4. august 2011

Wish me luck!

Jeg skal til jobsamtale imorgen. Jeg er død nervøs. Egentligt ikke så meget for for samtalen som sådan, for det plejer jeg at have rimeligt styr på. Men jeg er bare så nervøs for, at det ikke er mig, de skal bruge. Jeg skal bare have det job. Gør jeg ikke det, skal jeg nemlig på et af de famøse ung (dum) i fokus jobsøgningskurser med start på mandag, og det magter jeg simpelthen ikke. Og så er det faktisk et job, jeg virkeligt gerne vil have. Så wish me luck!





Billedet er fundet her

mandag den 1. august 2011

Mælkedrenge stribet jakke til mindstesønnen


Det er egentligt længe siden, jakken her blev til, men jeg har bare aldrig fået den vist, og synes, den er for skøn til at blive overset. Og når der nu ellers er meget stille for tiden - både på bloggen og på den kreative side - ja så må man jo ty til gamle kreationer. Men her er den i hvert fald. Mælkedrengestriber og fedt retro-foer. Lynlåsen fik jeg købt for lang, så den går lidt op i hætten. Det betyder egentligt bare, at hætten sidder lidt mere til, når den er oppe, men det havde selvfølgelig være pænere, hvis det havde passet. Men ærligt talt så gider jeg ikke skifte den :-)

Min lille store søn

Ja, så kom dagen, hvor Jeppe startede i SFO. Jeg havde en eller anden forventning om, hvordan det ville blive. Jeppe er en forsigtig dreng og skal gerne se nye ting lidt an, inden han kaster sig ud i dem. Så jeg regnede med at skulle blive der med ham et stykke tid den første dag, læse en bog for ham og måske spille et spil. Men nej! Det viste sig, at Jeppe nok er noget mere klar på SFO og skole, end jeg er. Jeg synes jo, det er en kæmpe verden, og min lille søn kan jo slet ikke finde ud af at klare sig selv. Jeg mener, der er jo ikke nogen, der siger, at han skal tage jakke på, når det er koldt eller sørger for, at han får noget at spise. Og det er han da alt for lille til at klare selv. Eller er han?
I hvert fald tog han SFO'en med storm. Krydsede sig ind og gik hen til dem, han kendte, Jeg var der måske i fem minnutter, før han så op på mig og sagde: "Farvel mor. Kan du have en god dag?" Ja, der blev man lige hægtet af. Så jeg måtte gå derfra, småmivsende - men bestemt også meget stolt af min lille dreng, som pludselig er blevet stor...