Er vi ikke skønne, min mand og jeg? Med paryk og briller? Og så i bedste fotostil fra "dengang". Det skal nok blive godt.
Her til aften har jeg bagt cupcakes, som nu skal i fryseren, indtil de skal op og pyntes dagen før festen. Jeg har også lavet blomster i fondant, som skal pynte på kagerne.
Desværre er jeg kommet noget bagefter tidsplanen, så jeg må nok revurdere nogle af alle mine planer især med hensyn til oppyntning.
Jeppe er blevet syg - meget syg. Han fik feber sidste onsdag, og det blev bare ved, så vi troede, han havde fået sig en rigtig slem influenza. Søndag aften begyndte han pludselig at klage over ondt i maven i venstre side, og det gjorde ondt, når han tissede. Vi tænkte straks, at det måtte være blærebetændelse, men fordi klokken var så mange, besluttede vi at vente til mandag morgen med at ringe til lægen.
Mandag morgen så vi pludselig, at han havde blod i urinen. Vi ringede til lægen med det samme, men fordi han ikke længere havde feber, blev vi sendt hjem med nogle piller mod blærebetændelse. Mandag eftermiddag fik han feber igen, og vi ringede til vagtlægen. Vi blev indlagt på Skejby, hvor Jeppe fik antibiotika i drop. Vi har været indlagt indtil i dag, hvor vi endelig er kommet hjem igen.
Jeppe er stadig ikke rask, men det går heldigvis fremad, og bare det at være hjemme igen er en stor lettelse.
Men for dælen hvor har det trukket tænder ud. Det er så hårdt at se sit barn være så sygt.
Alt er stået stille i den sidste uge, og vi har intet fået lavet ud over at være sammen med ham. Og sådan skal det jo også være. Så jeg skruer forventningerne ned - mon ikke, jeg får en skøn fest, selvom der ikke bliver pyntet op på bedst tænkelig vis? Det tror jeg...