Jeg har været på kræmmermarked. I forbindelse med den årlige byfest i Odder, bliver hele den ene ende af byen hvert år spæret af og forvandlet til et KÆMPE kræmmermarked. Det er så skønt så skønt, og jeg har hvert år fundet de fedeste ting. Desværre synes jeg i år, at priserne var alt for høje. Man kan godt mærke, at de ting, jeg går efter, er meget efterspurgte efterhånden og derfor noget dyre. Så meget måtte jeg desværre lade ligge. Men lidt stof blev det til samt et lerbagefad, lidt legetøj og to magnet kuppel lamper i den skønneste orange farve. Tror nu, jeg hælder til at give dem en omgang maling. De skal bruges som sengelamper.
Junior betræk med Bamse og Kylling. Sig til, hvis du er interesseret, kan sagtens undvære et stykke, og bytter eller sælger gerne.
Endnu et junioebetræk med sødt børnemotiv. Bytter eller sælger også gerne noget af det.
Pudebetræk (bæk og bølge) med børnemotiv. Byttes eller sælges gerne.
Det fineste lille hæklede stykke. Aner ikke, hvad jeg skal bruge det til, men fint er det. Hvad bruger I andre den slags til? Dukken drukner jo snart i små hæklede tæpper.
Det fineste retro håndklæde med bamsemotiv.
Og så til jobsituationen. Jeg fik ikke jobbet. Det er jo ærgerligt, men er egentligt også lidt lettet, for jeg havde en rigtig dårlig mavefornemmelse med stedet, allerede fra da jeg trådte ind. Så i bund og grund er det nok godt nok, selvom det er surt at være arbejdsløs. Nu venter der et jobsøgningskursus i stedet, ikke just fantastisk. Og jobs er der nærmest ingen af, men jeg søger, hvad der er og håber på meget snart at kunne vinke farvel til dagpengeland.