Jeg sidder her - fredag d.13. - og føler mig heldig, heldig, HELDIG! Som I måske kan huske, blev Jeppe indlagt med en urinvejsinfektion. Antibiotikaen, som han fik i drop, hjalp ikke. Han blev scannet, og de fandt ud af, at han havde to plamager af betændelse i den ene nyre. Der skulle så lægges et dræn for at tømme nyren, og da de lagde det, fandt de nogle celler, som så mistænkelige ud. De tog en biopsi, og i fredags fik vi at vide, at cellerne kunne være ondartede og indeholde kræft. Vi ville få svar hurtigst muligt, men der kunne gå op til en uge, da det tager tid at undersøge cellerne.
Vi har haft den hårdeste uge, man kan forestille sig. At få at vide, at ens barn måske er meget alvorligt syg er det værste, man kan forestille sig. Man tror, det kun sker på naboen, men pludselig står man med begge ben midt i det.
Vi har forsøgt at holde os oppe for børnenes skyld, men det har dælme været svært.
Men så i onsdags fik vi beskeden. Cellerne er godartede, og Jeppe er rask. Det var bare en reaktion på den betændelse, han havde - som han i øvrigt også er helt ovre igen.
Behøver jeg sige, at der faldt en kæmpe sten fra vores hjerter? Vi dansede rundt i den største lykkerus. Vores elskede søn er rask!!!!
Man finder pludselig ud af, hvor dejligt et liv, man faktisk har. Jeg vil gøre mit bedste for aldrig at glemme det.
Billedet er taget her til aften - smukt, som alt andet i mine øjne lige nu...