Sidevisninger i alt

søndag den 3. april 2011

Findes det smukkere?

Sådan ser min udsigt ud lige nu - billedet er taget ud gennem stuevinduet.



fredag den 1. april 2011

Tyl til vuggestuen

Igår havde Lucca sidste dag i vuggestuen - på mandag starter hun i børnehave (kan det virkeligt passe, at hun er så stor?) Nå, men vuggestuen skulle selvfølgelig have en gave, og da Lucca er en rigtig prinsesse-pige (synes ellers jeg har gjort alt for at undgå det) og nærmest har slidt vuggestuens prinsesseskørter op, skulle de da have nogle nye. Og hvad er smukkere end et tylbrus uden lige? To styks blev det til. Idéen har jeg fået her, hvor du også finde en DIY. Skørterne er pyntet med hæklede blomster og sommerfugle købt på Ebay.


















Lækkert retro til Bettemanden

Smækbukser i det kendte og elskede Elsebeth Gynther mønster.





Øver mig lidt i at lave applikationer. Har ikke gjort det meget, hvilket også kan ses. Jeg er blevet enig med mig selv, om jeg må lære at elske det lidt naive, skæve, barnlige udtryk, jeg pt. mestrer ;-)



Fede retro træ-knapper


Lopper - igen

Jeg elsker bare de små hyggelige genbrugsbutikker, der er i vores lille by. Det er butikker, hvor man stadig kan få tingene til ingen penge. De skønne damer, der passer biksen synes bestemt, et helt hvidt sæt sengetøj er meget mere værd end et med store lilla blomster el.lign. Til gengæld skal de lige lære, at de ikke skal smide de blomstrede sæt ud, lige meget hvor slidte de er ;-)


Denne gang blev det nu ikke til en masse blomstret stof, men derimod til dette:




Babuskadukker




Bjørn Wiinbladskjuler "Syd". Et lille skår, men elsker den alligevel.





Lidt stof. Elsker den grønne farve



Fad med fint mønster



Det fineste gamle malesæt. Er helt vild med motivet udenpå.


Farverne indeni

torsdag den 17. marts 2011

Søger Graziela

Der må da være en blog-lady derude, der ligger inde med en hulens masse Graziela stof, ikke? Jeg vil sy en forårsjakke til Magne, og drømmer om at få dette print som for.

Desværre har jeg kun selv en lille rest tilbage, som slet ikke er nok. Så er der en af jer derude, der har nok til at sælge mig et stykke? Det kunne alternativt være et af de andre Graziela æble prints, men dette er favoritten.



mandag den 14. marts 2011

Se, hvad der dumpede ind af døren i dag

En pakke indeholdende disse skønne bukser. De kommer selvfølgelig herfra. Trine har en fantastisk symaskine, som spytter det ene vidunder ud efter det andet - ønsker mig i den grad en symaskine som hendes ;-)
Imorgen skulle der gerne dumpe endnu en pakke ind af døren - også fra Trine. Jeg erklærer mig hermed som fan og stamkunde!

Læg i øvrigt mærke til den skønne model. Præcist som jeg elsker hende aller mest - træt, lettere beskidt og med uglet jeg-har-været-i-gang-hele-dagen hår :-)

søndag den 13. marts 2011

Forårsfornemmelser og bule i panden - min weekend i billeder

Fredag aften lavede min mand dejlige rejecocktails til os. Jeg elsker bare alt fisk og skaldyr, så det var lige sagen. Beklager, at jeg først kom i tanke om billeder, da der var taget godt hul på den fine cocktail :-)

Det, jeg syr, er som regel meget retro og gerne i gul, lilla, brun, orange og grøn. Der plejer også at være større kontraster i farvevalget til mine ting, men jeg må åbenbart være blevet ramt af et anfald af forårsfornemmelser - i hvert fald kom denne rundskårne nederdel i tyrkis og lyselilla pastelfarver til Verden i weekenden. Lucca elsker strut-effekten :-)


Pyntet med et lyselilla hæklet hjerte - opskriften er selvfølgelig taget herfra


Og så fik Lucca Verdens største bule i panden - i hvert fald hvis man spørger moren. Uha, hvor hun græd - og mit hjerte sad helt oppe i halsen. Og lidt dårlig samvittighed kunne jeg ikke lade være med at få - uheldet skete nemlig, da strut-effekten på nederdelen skulle tjekkes. Min lille guldklump faldt og slog panden lige ned i kanten på sofabordet :-(


Så blev det søndag. Og dermed familiehygge i haven. Der er blevet ryddet op og leget til den helt store guldmedalje - og Magne fik sin første gyngetur. Og så tog vi hul på en hyggelig familietradition. Hele foråret og sommeren igennem bliver frokosten som regel indtaget på denne måde - et fad med lækre rugbrødsmadder serveret ved havebordet. Ungerne elsker det!



Håber I andre har haft en lige så skøn weekend som mig...


tirsdag den 8. marts 2011

Kvindernes kampdag


Så blev det d.8. marts og dermed kvindernes kampdag. I over 100 år (siden 1910) har kvinder på denne dag gjort opmærksom på sig selv og kæmpet for ligestilling.
I mine teenageår, da jeg gik på efterskole, blev dagen markeret på bedste vis - med røde stræmper og uden makeup og BH. Idag nøjes jeg med - sammen med mit kor - at synge til det lokale kvindemøde (de eneste mænd, der er velkomne, er dem i mit kor).
God kamp, piger!
PS: Er der en, der kan forklare mig, hvordan jeg gør, så jeg slipper for at kopiere hele linket ind i mit indlæg? I andre lægger indlægget "skjult" i et ord.

mandag den 7. marts 2011

Så skal spændingen udløses - vinderen er...

Så blev det tid til at trække vinderen af min giveaway. Jeg har siddet og ventet for at give de sidste en chance, men nu er jeg klar med et resultat.
77 lodder blev det til, det er da ok for en første giveaway, er det ikke?
Og tadaaaa!!! Vinderen blev:


Joan med bloggen Wooz

Send en mail til fensmarkditte@hotmail.com med din adresse, så sender jeg de skønne ting til dig :-)

Og til I andre. Tusind tak, fordi I havde lyst til at deltage. Jeg håber, I har lyst til at blive hængende og se, hvad der sker her på bloggen - det er nu engang sjovere at blogge, hvis der er nogle, der læser :-)

Godnat herfra...

De seneste loppefund

Her er billeder af mine seneste loppefund - fundet på en genbrugs-crawl i de lokale gader (beklager de dårlige aften-billeder)




Lækkert stof i forskellig kvalitet, den skønneste lampe, forklæde til Luccas legekøkken og de sjoveste dækkeservietter med det fedeste tryk.



Kan ikke helt lure, hvor gammel denne lampe er. Er den gammel eller nyere lavet i gammel stil? Nogen, der kender den? Fin er den i hvert fald, og den skal pryde væggen over Magnes seng på der der værelse, jeg nok får lavet en gang ;-)



De fede trykte dækkeservietter. Der er to af hver. Jeg synes, de er SÅ fede og overvejer at sætte dem i ramme.