Sidevisninger i alt

fredag den 22. april 2011

Lille hurtig påske giveaway










Så skyder jeg en lille hurtig påske giveaway igang.


Du kan vinde følgende:


*Et rejse sykit i skøn metalæske

*Ti mindre stykker patchwork stof i skønne farver og mønstre

*Et pudebetræk i retrostof

*Ni små hæklede blomster i forskellige farver

*En meter bånd med hjerter i brun/orange


Reglerne er som altid:


1 lod for kommentar

2 lodder for kommentar + fast læser

3 lodder for kommentar + fast læser + link fra egen blog (lån gerne det øverste billede)


Vinderen trækkes tirsdag d. 26. april - første hverdag efter påske og Luccas 3 års fødselsdag. Håber, I har lyst til at deltage...


Og hvorfor billederne er blevet så slørede ved jeg ikke, men jeg gider ærligt talt ikke lave det om... :-)

Hylde makeover og fødselsdagsforberedelser

For et stykke tid siden kom min mor med denne hylde.Engang malet hvid, men malingen var skallet af, og hylden havde en stor revne, som kan ses nederst i højre hjørne. Men en smuk smuk hylde med det fineste blomstermotiv.





Nu har jeg så endelig fået taget mig sammen til at gøre lidt ved den. Revnen er spartler, og hylden har fået et flot varm lilla farve.






Nu hænger den og pynter på Luccas værelse.





Sættekassehus med pynt.








Gammel ramme med postkort, Lucca fik, da hun fyldte 2 (for snart et år siden). Det er åbenbart købt i Rema1000, og jeg har siden fået fingrene i flere forskellige, synes de er super skønne.


I aften står den på kagebagning. Jeg har besluttet at kaste mig ud i projekt Barbie-kage til Luccas fødselsdag imorgen. Hun fylder først tirsdag, men der nøjes vi med at hygge i børnehaven. Til gengæld bliver både lørdag og søndag fyldt med gæster, gaver, kager, mad, sang og forhåbentligt sol og god stemning. Og så skal vi lige have presset en rendegraver ind imellem fødselsdagene, den kommer nemlig og vælter halvdelen af vores have, så vi kan få lavet ny terrasse, skur, overdækket terrasse og sandkasse med legehus. Mere om det senere, det er et større projekt.


Om lidt skyder jeg en lille hurtig påske giveaway igang, så følg med :-)

søndag den 17. april 2011

Graziela-lækkeri til Mindstemanden

Lækre bløde bukser i den skønneste petroleumsfarvede velour. Lommer i Grazielas kløver stof - kan man blive træt af Graziela?

Hæklet lækkerbidsken

Se, hvad Mormor er kommet med til Lucca. Elsker den smukke lilla farve og den skønne knap.

fredag den 15. april 2011

Hjælp mig med at finde...

... gule sko i str 25/26 alt efter model. Jeg har en drøm om, at Lucca skal have gule sko her til foråret, men de er ikke til at opdrive. Har fundet nogle enkelte, men de er kedelige. Allerhelst vil jeg have disse, men de er udsolgt alle steder:

Billede lånt her


Alternativt kunne det være nogle andre sko i et lidt skægt design eller i en sjov farve, f.eks. græsgrøn. En ting er sikkert; der må gerne ske noget!


Så smid et link, hvis I kender et godt sted med fede sko, gerne lidt anderledes...



onsdag den 6. april 2011

Weeee!

Så nåede jeg 50 faste læsere - det er da lidt vildt! Det må da vist udløse en giveaway meget snart. Tak, fordi I læser med .-)

tirsdag den 5. april 2011

Super lækker giveaway


Har I set denne giveaway hos Mette med bloggen Fruea? Mette laver de skønneste grafiske billeder, og nu sætter hun et på højkant i samarbejde med Sumopix.
Tag et kig forbi hos hende, deltag i hendes giveaway og bevæg dig en tur rundt på hendes flotte blog - er især vild med hendes skønne ugle-pusleunderlag :-)


mandag den 4. april 2011

En stor dag

Min lille pige er slet ikke så lille længere! Idag startede hun i børnehave. Det er helt skørt, synes jo lige, jeg har fået hende. Men klar, det er hun i hvert fald, så det må jo være rigtigt nok, og kalenderen siger da også, at hun fylder 3 sidst i måneden. Så afsted det gik. Jeppe går der jo i forvejen, og Lucca har indtil nu gået i vuggestuen lige på den anden side af vejen, så hun er allerede godt bekendt med børnehaven og kender mange af de børn, der går der, så det var ingen sag. Efter at vi havde været der i godt en halv time, blev jeg nærmest smidt ud, så jeg gik hjem og hentede hende igen, da de havde spist. Og sørme om ikke min store pige havde spist alt sin mad og var ved at rydde op, da jeg kom. Så dygtig hun er! Så datteren er glad, og moren er stolt - en win win situation :-)




Lidt spændt er man alligevel



Med madkasse og drikkedunk med Disney prinsesser - moren elsker den ;-)



Ældste og yngste barn i børnehaven


søndag den 3. april 2011

Se! Jeg har selv fundet tøj




Findes det smukkere?

Sådan ser min udsigt ud lige nu - billedet er taget ud gennem stuevinduet.